Goddag til Lima og Catrine og på gensyn til Mette. Morten hentede Catrine om morgenen i lufthavnen. Derefter bestod holdet af de to kvinder, Catrine og Mette, plus os tre drenge. Dagene i Lima stod på sightseeing i byen og afslapning. Vi besøgte de gamle katakomber under klosteret, La Iglesia de San Francisco, som ligger centralt placeret i byen samt et andet kloster, hvor franciskanerne havde brygget en massevis af vin og øl. Også den gamle pyramide i byen fik et besøg, men den kan bedre beskrives som en bunke fint stablet mursten, fremfor en pyramide. Et af højdepunkterne i Lima er deres national museum. Det var kæmpestort og det var svært at finde selve udstillingerne, men efter at have ledt og vadet rundt et stykke tid, fandt vi ud af, at der kun var noget i et lille rum i stuen. Der var også en særudstilling med fotografier fra oprøret i Peru i to rum på femte sal, resten af bygningen var komplet tom. Det stod der bare ingen steder og man var nød til selv, at gå på opdagelse på de forskellige etager.

Resten af tiden stod på at spise god mad gå rundt i byen. Kremer og Fnuggi fik lavet falske kørekort, i tilfælde af at en betjent ville have det, for så skulle han få lov at beholde det uden at høre et ord for det. Efter ca. fire dage var det Mettes tur til at tage turen tilbage til det kolde Danmark, mens vi andre fortsatte sydpå. Vi skulle mod Nazca for at se Nazca-linierne, men for at dele kørerturen lidt op tog vi et stop i El Carmen – en ikke på nogen måde spændende by. Vi havde et lille problem ved vores ankomst til byen, parkering.. Vi kunne ikke finde noget sted at parkere, men efter at Mathias og Marc havde kørt rundt i et stykke tid, spurgte vi en politimand, der stod og hang ud foran politistationen om de kendte et sikkert sted at parkere. Inden han nåede at svare kom hans meget nysgerrige chef ud. Efter at havde talt med ham lidt, skulle vi bare parkere ud for politistationen, hvor han forsikrede os om at hvis der var nogen der rørte vores bil ville de ryge bag tremmer med det samme. Så der efterlod vi bilen, dog med en bange anelse om at der ville blive indbrud i bilen, ikke af de civile, men af betjentene. Næste morgen hentede vi bilen, som var så fin som da vi havde forladt den og vi kunne køre videre mod Nazca.