Vi fulgte den Panamerikanske motorvej sydpå langs kysten mod Nazca by. Pludselig så vi et skilt: “Nazca Lines” og vi sprang ud af bilen og hev kameraene frem. Men der var intet at se selvom guidebogen og kortet forviste at vejen skulle skære lige igennem linjerne. Underligt at stå midt i et af verdens største (500 km²) mysterier – uden at kunne se det! Utallige teorier har rejst sig omkring linjernes oprindelse, men den kendteste teorier er, at Nazca-linjerne blev skabt mellem 900 f.v.t. til 600 e.v.t. Men af hvem og hvorfor? Derfor besluttede vi at hyre et lille propelfly i den lokale lufthavn, for at kunne observere fænomenet fra luften. Og måske selv sammenbrygge en teori. Specielt Mathias var meget glad for denne løsning og da vores luftkaptajn, Juan, tilbød ham en plads ved hans side i det lille cockpit, lignede han en kat, der lige havde fået fløde.

Vi spændte sikkerhedsselerne, bemærkede brækposerne og lift off! I luften ventede vi ivrigt på de 18 antikke sand-mysterier, og efter et skarpt dyk til højre blev en hval fremtryllet for vores øjne. Wauw! I løbet af flyveturen så vi en abe med en utrolig krøllede hale, en lokal kondor-fugl, en sikkert giftig edderkop og en fin lille hund. Sandfiguren, der dog gav mest undring, bliver kaldt “astronauten” og ligner mest en vaskeægte alien. Dette bekræftede vores teori om, at linjerne blev bygget som en UFO-landningsplads. Desværre blev skuffelsen stor for Catrine, der havde læst, at hun skulle se en præst med et mystisk uglehoved. Men det var altså en alien, ingen ugle og ingen astronaut.

Nazcar-linjerne er blevet skabt ved, at vende det øverste lag af sortfarvet og brændt ørkensand. Derved kommer en grov og stenet, men samtidig et lysere lag frem, som nazcar-folket skubbede op i en lille vold, hvilket gør det muligt at se figurene fra luften, men ikke fra/på jorden! Tegningerne er bevaret fordi det aldrig regner eller blæser nævneværdigt i Nazcarørkenen. Videnskabsmænd diskuterer stadig fænomenet, men en ting er sikkert; Peru har masser af sand og tørt ørkenland, så hvorfor pokker ikke dekorere en del af den med flotte billeder, for at begejstre efterverdenen? Efter en halv times flyvetur (ikke for sarte maver) kunne otte fødder og fire store smil betræde landjorden igen. Mathias fik sit “diplom” underskevet af Juan og alfa bravo bravisimo – sikke en spændende og mystisk oplevelse!